søndag den 3. juni 2012

Grillet lammeryg & brombær sherry jus - Madsvinene 2:3 - Maj 2012

Så er vi fremme ved hovedretten. Peter hoppede på aftenens hovedret. Lad os se, hvad han tryllede frem.

Se lige derude igennem døren.. Nøøj mand, Morten har tændt op i grillen, og den er bare varm nu :o)

Så er der tændt op i grillen!

Hovedret:

Lam - Aubergine - Brombær

Grillet lammeryg i ledsagelse af grillet aubergine og rød pebefrugt. Dertil bagte cherrytomater og brombær-sherry jus.

Rosastegt lammeryg - Brombær sherry jus - Grillet auberginetårn




Ingredienser:
1.2 kg Lammeryg
Rosmarin
3 fed Hvidløg
1-2 stk. Aubergine
3 stk. Rød peberfrugt
Persille
100 G. Valnødder
Raps
25 G. Parmesan ost
Timian

Olivenolie
1 bk. Cherry tomater
Cyennepeber

150 G. Brombær
1.5 dl Sherry
Sukker

Fremgangsmåde:

1) Rosmarin og hvidløg blendes i olivenolie.
Husk lige at skære mørbraden af, hvis den stadig sidder på. Den skal nemlig kun have nogle få minutter på den varme grill.
Lammeryggen smøres godt ind i olie. I dag satte vi gang i Weberen, og lammet blev helt perfekt stegt. Kødet skal være 56º som kernetemperatur. Lad det hvile 10 minutter inden udskæring.
Du kan også sagtens stege det i ovn ved 180º.

Lammeryg marinerede i timian, rosmarin og hvidløg.

2) Aubergine skæres i tynde skiver af knap 1 cm. Peberfrugter skæres i kvarte og kernerne fjernes.  Aubergine og peberfrugt smøres med lidt olivenolie og grilles. (alternativt kan de steges i ovnen ved 225º indtil de er gyldne.)

Peter styrer grillen.

Aubergine og peberfrugt lægges i lag, så det danner et tårn af passende størrelse. Lidt hakket persille kommes i, mellem lagene. På toppen drysses med rasp, hakket timian, rosmarin, valnødder og revet parmesan. Bages i ovnen 10-12 minutter ved 180º.

Grillede tårn af aubergine og peberfrugt. 


3) Cherrytomaterne skæres i halve og smøres med lidt olivenolie, cayennepeber og salt. Bages i ovn ved 185º i 8-10 minutter.

Lækkert lam :o)

 Let´s plate the animal!


Le Chef er liiige supervisor på anretningen.

Lammet skæres af benene, og hver filet skæres i 3 stykker. Veggie tower.. Tomater og valnødder.. og så lige en kvist oregano og timian fra haven – vola!

Peter og Jan hygger ved grillen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar